
Kunstnerhuset i Selde, Gl. Floutrupvej 6, lejes ud til kunstnere, som vil bo i Skulpturlandsby Selde og arbejde på værkstedet og andre steder i området i perioder.
Huset udlejes i ledige perioder til andre gæster.
Kunstnerboligen i Selde er et ny renoveret landsbyhus (ca. 150 m2) med have beliggende i Selde by nær DaWinti. Huset har en stor stue og fire separate soveværelser med plads til otte personer. Desuden er der to senge mere i et gennemgangsværelse på 1.sal. Det ligger på en stille landsbyvej ved siden af Kulturhuset Da Winti ca. 300 m fra Selde Vig, 400 m fra Dagli’Brugsen i Selde, 4 km. fra færgen til Fur og 27 km fra Skive.
Der er to etager, brændeovn, varmepumpe, el varmeapparater, moderne køkken m. bageovn, køleskab, opvaske- og vaskemaskine. Hyggelig lille have m. havemøbler. Plads til otte personer i fire værelser, deraf tre med dobbeltseng – mulighed for ekstra opredning. Stort badeværelse med bruser.
Opvarmning: brændeovn, el-varmepumpe og el-varmeapparater.
Prisen for leje af huset aftales med Gunhild og Herman – El skal aflæses og betales med kr. 2,50/kwh. Brænde forefindes i skuret.
Huset holdes rent af lejerne og gøres grundigt rent før afrejse, hvis ikke andet er aftalt.




You must be logged in to post a comment.