Lejevilkår og priser

Ofte vil vores gæster ikke “leje” et lokale, men bare hygge sig nogle timer. Det er der også gode muligheder for, da vi har mange steder, hvor man kan sidde i privat atmosfære.

Ophold af denne type bedes bestilt mindst en uge i forvejen og forplejningen aftales.

 Ønsker man at leje lokalerne til private fester afhænger prisen af, hvilke lokaler man vil bruge og på hvilken måde, der er brug for køkkenet. Ofte har lejeren brug for at forberede lokalerne efter eget ønske i dagene før arrangementet, og brug for tid til oprydning efter arrangementet – disse forhold kan aftales fra gang til gang.

De følgende priser (incl. moms) er orienterende:

Salen og Kaminstuerne: Kr. 1000

Bjælkestuen: Kr. 600 (max 50 pers)

Hele stueetagen: Kr. 1200

Blå Sal: Kr. 400 (ofte gerne brugt til møder/undervisning. Hvis ønsket, kan frokost/eftermiddagskaffe m. kage serveres.)

Køkkenet til fremstilling af mad (med egen kok): Kr. 800

Køkkenet til servering af ”mad udefra”, brug af bageovn og komfur samt opvask : Kr. 400

Leje af service mm. pr. kuvert: Kr. 10

Slutrengøring: Kr. 400 -800  (se tjekliste for oprydning nederst på siden)

* Bemærk: Ved flere end 30 kuverter skal en af medhjælperne i køkkenet være huskendt.

El-forbrug betales af lejerne med kr.3,50 pr. kWh. Måleren fotograferes ved start og slut af lejemålet.

Køkkenet rummer alle nødvendige køkkenmaskiner: 4-blus gaskogebord, 10-stik air-o-steamovn, charkoal grill, køle- og fryseskabe, Wexödisk combi-opvaskemaskine, køle- og fryseskab, kaffemaskine, mm. Lejer medbringer selv viskestykker og klude.

Når festen er forbi, skal alle madvarer, som tilhører lejer, fjernes! Husk beholdere og poser!

Baren har et kølebord til øl og vand – mobilt fadølsanlæg kan lejes.

Garderobe ved hovedindgangen

Toilet i underetagen (servietter, toiletpapir og sæbe forefindes)

Udendørs-servering: Anton Rasks Plads ud mod Furvej er en offentlig plads med en “skulpturel dagligstue med Rya-tæppe og overdimentionerede møbler og en standerlampe”. Om sommeren opstilles caféborde og -stole og der er udendørs servering fra Caféen.

Adgang til huset/ aflevering: Tidspunktet for adgang og afslutning aftales – hvis muligt, kan lokalerne stå til rådighed nogle dage i forbindelse med et større arrangement. Lokalerne afleveres rengjorte og opryddede (se tjekliste længere nede i teksten) på aftalt tidspunkt. Oprydningen gås efter og nøglen afleveres på aftalt tidspunkt. Evt. skåle og fade fra catering-firmaer afleveres af lejeren.

Hvis Café Da Winti holder åbent om eftermiddagen den dag, lokalerne er lejet, må forberedelserne eller arrangementet foregå samtidig med, at evt. gæster befinder sig i huset og serviceres fra køkkenet – med mindre man har lejet hele stueetagen. I så fald er caféen lukket.

Nedenstående findes på stedet og kan benyttes efter behov

– Glas, tallerkener, kopper, bestik, fade, skåle mm
– Vaser, lysestager mm
– Køkkenrulle, affaldssække, toiletpapir, rengøringsmidler mm
– Barnestole, Lego-bord, lege- og tegnebord
– Spil til børn og voksne

Følgende kan lejes / bestilles:
– Duge, servietter, lys, blomster : Efter aftale
– Opstilling af borde og stole afvigende fra ”normalopstilling”: Kr 300
– Leje af AV-medier til kurser/foredrag: Efter aftale

Maden til festen / arrangementet: Lejer vælger, om man ønsker at medbringe egen kok, som tilbereder maden i køkkenet, eller om der bestilles ”mad udefra”. Vi kan anbefale gode cateringfirmaer i lokalområdet.

Cateringfirmaets udstyr rengøres og afleveres af lejer.

Drikkevarer til festen/arrangementet: Da Winti sælger vand, juice, øl og vin efter aftale eller lejer medbringer selv drikkevarer.

Til arrangementer med ca. 30 gæster kan cafeens køkken efter aftale levere maden, hvis det ønskes.

Medhjælpere ved festen/arrangementet: Ved arrangementer større end 30 deltagere er det praktisk, at der er en person til stede, som kender huset og kan hjælpe med råd og dåd – Vi kan anvise venlige og dygtige medhjælpere, som kan stå for det praktiske arbejde.

Tjekliste for oprydning/rengøring: Lejer har ansvaret for at huset er ryddet og renset til aftalt tid, dvs

– Alle lamper i lokalerne og elektrisk apparatur i køkkenet slukkes, når festen er slut.

– Borde og stole står, som da lokalerne blev overtaget, og er rengjorte– børnehjørnet er opryddet
– Brugt service, bestik, gryder, pander, skåle mm er vasket af og sat rigtigt på plads. Termokander er skyllede, tørrede og sat på plads.
– Alle benyttede køkkenmaskiner (kogebord, ovn, opvaskemaskine, køle-og fryseskabe, kaffemaskine) er tømte og rengjorte
– Tiloversblevne madvarer er fjernet – husk beholdere! Køleskab og fryseskab er rengjorte.
– Køkkengulvet og gulvene i de lejede lokaler er ordentligt fejet
– Affaldsposer og klare plastposer med flasker uden pant er stillet udenfor køkkendøren i fri luft.
– Døre og vinduer er lukkede / aflåst.

For rengøring udover standardrengøring eller ved mangelfuld oprydning må lejer påregne at der beregnes 200,- pr. påbegyndt time arbejde.

For ituslåede glas og service med 20,- pr. del.

Bemærk venligst: Der må ikke ryges i Da Wintis lokaler!

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close